|
|
Foredrag om Persiske tæpper v. Martin Munkholm
Vi gennemgår hele processen, fra et får bliver klippet og frem til det færdige tæppe ligger på gulvet, klar til brug. Deltagerne får indblik i klipning af får, ser hvordan ulden spindes, indfarvning af garnerne, knytteprocessen og vask af tæpper. Der vises film og fotos fra Iran blandt andet fra familien Munkholms rejser i Iran, hvor Martin sammen med sin søster Helle Munkholm gør meget ud af at besøge nomaderne og bønderne langt ude på landet.
Der fremvises under foredraget tæpper af alle slags. Nomadetæpper, landsbytæpper, værkstedstæpper, silketæpper, gamle tæpper, nye tæpper, tæpper i super kvalitet og fup tæpper.
Der er mulighed for at stille spørgsmål. Foredraget er således baseret på tovejs kommunikation. Hvilket giver en god atmosfære og får deltagerne til at stille flere spørgsmål.
Der gøres opmærksom på de mange faldgrupper der findes, når man bevæger sig ud på markedet som potentiel tæppekøber. Med sin baggrund som lærling i Frihavnen i Hamborg i et af verdens største engrosfirmaer for Persiske tæpper, ved han hvordan de forskellige udbydere køber ind og sælger tæpperne. Lige fra sigøjnere over specialbutikker og til store varehuskæder. Således blev han også udvalgt som aftenens ekspert i Danmarks Radios forbrugerprogram DR KONTANT da der var fokus på ægte tæpper.
Foredragets varighed kan tilpasses efter behov.
Søskendeparret Helle og Martin Munkholm er tredje generation i Horsens Kunstgalleri som snart kan fejre 55 års jubilæum på samme adresse uden udsalg og førpriser.
|